Put & Take

Fiskeri i mere rolige omgivelser finder man ved de mange Put & Take søer, hvor der nærmest er fangstgaranti. Put & Take er nærmest indbegrebet af familiefiskeri, og det er et rigtig godt sted for nybegyndere, der kan få trænet fiskeøjet.

Gode faciliteter
Der er som regel gode faciliteter i forbindelse med søerne såsom toilet, renseplads og fiskebutik med det mest nødvendige grej. Mange steder er der også opsat borde og bænke, hvor medbragt mad kan spises, eller der er grill- eller bålpladser, hvor dagens fangst kan tilberedes.

Priser
Priserne varierer ved de enkelte Put & Take-søer. Ejeren kan selv fastsætte prisen, og der er oftest en fangstbegrænsning per person. Man kan enten købe dagskort eller betale på timebasis.

Hele året
De fleste Put & Take-søer har åbent hele året, men der sættes flest fisk ud om sommeren, for det er her, der er flest lystfiskere. Selv i regn og rusk er det muligt at finde en behagelig plads med læ, da man som regel kan stå og fiske hele vejen rundt om søen.

Børnevenlige feriehuse

Sommerhus: Sejerø Bugt

 2.915,00 DKK
» Læs mere

Sommerhus: Nykøbing

 2.439,00 DKK
» Læs mere

Sommerhus: Sj. Odde

 4.640,00 DKK
» Læs mere