Havnefronten, Nykøbing

lille_hoejFerielejligheder med fantastisk beliggende på Nykøbing Havn. Alle lejligheder har flot udsigt over Nykøbing Bugt / Isefjord og marinaen.

Den 27 km lange Isefjordssti passerer kun få hundrede meter fra bebyggelsen. Det tager få minutter at gå til Nykøbing centrum med gå-gade, caféer og restauranter. Anneberg Samlingerne og Odsherreds Kulturhistoriske Museum er også indenfor gå-afstand - Sommerland Sjælland ligger kun 6 km væk. I området er der mange gode vandremuligheder bl.a. naturreservatet Hovvig og Grønnehave Skoven. Kattegats flotte strande findes blot 3 km nord for havnen.
3 golfbaner indenfor 20 min. kørsel.

 

Der er 2 slags lejligheder:

 

lejl_lille_stue

 Type A - 4 personer
(Kat.nr. 11200 til 11208 + 11210)
Ferielejlighed i stueplan med tilhørende gårdhave. Køkken med opvaskemaskine, køl/frys, keramisk komfur. Kombineret spise/opholdsstue med brændeovn, stereoanlæg og kabel-tv. Udgang til terrasse. Badeværelse med spabad, sauna og bruseniche. Gæstetoilet. 2 gode soveværelser med db.senge. Trægulv i stue/køkken. Faste tæpper i soveværelser.

 

 

lejl_stor_stue

 

Type B - 6 personer
(Katalognr. 11206 til 11209)

Ferielejlighed i 2 plan (1.+2. sal). 
1. sal: Køkken med opvaskemaskine, køl/frys, keramisk komfur. Udgang til stor terrasse. Desuden stor stue med fantastisk udsigt, brændeovn, kabel-tv, stereoanlæg, udgang til lille balkon. Gæstetoilet med bruseniche og dejligt værelse med db.seng.
2. sal: Stort badeværelse med spabad, sauna og bruseniche. 2 soveværelser med db.senge - det ene værelse har havudsigt. Repos med kig til stue i underetage. Trægulve i stue/køkken. Faste tæpper i soveværelser.