Ferie i Odsherred

Bookmark and ShareLagre side
  Skriv ut  Skriv ut

ODSHERRED - LYS, LIV OG LANDSKAB
I det nordvestlige hjørne af Sjælland ligger Odsherred. Omgivet af både fjord, hav og bælt indeholder stedet alle de typiske danske kystlandskaber. I kan næsten altid finde læ for vinden og de fine strande er alle tiders sandkasse. Så det er ikke forkert, når man siger, at Odsherred, er et af de mest børnevenlige ferieområder I Danmark - selv dine små søskende kan trygt lege i strandkanten uden at blive væltet omkuld af store bølger.

Men Odsherred er så meget andet end livet på stranden. Med færge kan I besøge de små øer - Sejerø og Nekselø. Sejerø, er faktisk et af de steder i Danmark, hvor solen skinner flest timer om året, ligesom der findes rigtig mange gravhøje på øen - så måske vikingerne valgte at blive begravet på Sejerø fordi vejret næsten altid er godt? Tilbage på fastlandet kan I besøge Dragsholm slot, en gammel fæstning fra middelalderen med fangekælder og det hele.

Når der skal fart over feltet kan I tage til Sommerland Sjælland. Her er fornøjelser for hele familien - fra rutsjebaner og vandland til kanosejlads og meget, meget mere. Besøg også Odsherred Zoo Dyrepark, hvor I kan stifte nærmere bekendtskab med mere end 80 forskellige dyrearter. En anden sjov sommeroplevelse er at tage veterantoget mellem Slagelse og Gørlev.

Om sommeren arrangeres der også masser af aktiviteter for dig og dine forældre. Så husk at besøge turistbureauet, der kan fortælle jer mere om tid og sted. De fleste aktiviteter tager naturligvis afsæt i naturen, for det er frem for alt landskabet og livet i naturen, der gør, at I aldrig keder jer i Odsherred.

Barnvänliga stugor

Semesterstuga: Ordrup

 4.790,00 DKK
» Läs mer

Semesterstuga: Rørvig

 2.554,00 DKK
» Läs mer

Semesterstuga: Nykøbing Sj

 2.123,00 DKK
» Läs mer