Om Feriepartner

Velkommen til Odsherred - Lys, liv og landskab. Sådan lyder "varedeklarationen" for det nordvestlige hjørne af Sjælland

Her - mellem Kattegat, Storebælt og Isefjord - vil I opleve et enestående landskab og et særligt "højt lys". Begge dele værdsat af kunstere gennem mere end 100 år. Læg dertil nogle af Sjællands allerbedste strande og et stort udbud af aktiviteter.

Landskabet kan vi takke istiden og nutidens mennesker for: Store isgletchere har skabt det varierede og bakkede landskab, der står i kontrast til de flade, tørlagte fjordarealer (Lammefjorden og Sidinge).

Men det liv, som lyset og landskabet giver mulighed for, skabes af de mennesker som bor her og de mennesker som besøger egnen. Gennem mere end 100 år har Odsherred været et af danskernes foretrukne feriemål. Det skyldes blandt andet strandene, kunsten og det varierede landskab. Men det skyldes også at egnen og dens borgere er vant til - og kan lide - at have "gæster".

Med og uden børn
Børnefamilier vil nyde ferien hos os. Strandene er meget børnevenlige - og vi tilbyder et væld af familieaktiviteter:

  • Sommerland Sjælland
  • Odsherreds Zoo Dyrepark
  • Træfpunkt Odsherred
  • Bondegårdsbesøg


Vore voksne gæster vil kunne glæde sig til egnens mange gallerier og udstillingssteder:

  • Dragsholm Slot
  • Anneberg Samlingerne
  • Odsherreds Kunstmuseum
  • Huset i Asnæs
  • Guidede ture i det historiske landskab


København

Hovedstaden med Tivoli, Amalienborg, Rosenborg og Nyhavn ligger blot én times kørsel fra feriehuset. I det hele taget er der en masse at opleve i en radius af 100 km, f.eks. Vikingeskibene i Roskilde, BonBon-Land ved Næstved og Kronborg Slot i Helsingør.