Danmark byder på ikke mindre end 7.300 km varieret kystlinie, hvilket gør Danmark velegnet til lystfiskeri. Kysterne veksler fra stejle klinter til flade sandstrande og har masser at tilbyde såvel nybegyndere, som de mere garvede. Et sommerhus er som skabt til lystfiskerferie. De fleste af vore huse ligger tæt på kysten, og der er aldrig langt til fiskevand, uanset om du foretrækker hav-, kyst- eller ferskvandsfiskeri.
Sådan får du bid
Samtlige Feriepartner Danmark-bureauer tilbyder brochurer med lokale fiskemuligheder. Kontakt det lokale bureau og få oplysninger om, hvor der er størst chance for fangst. De henviser også til de lokale sportsfiskerforeninger/ -forretninger, der står klar med udstyr, råd og vejledning.
Husk fisketegnet
Alle lystfiskere mellem 18 og 65 år skal medbringe statsligt fisketegn, der kan udstedes for en dag, uge eller år. Fisketegnet kan købes på turistkontorer eller på www.fisketegn.dk. Nogle søer og åer er udlejet til lystfiskerforeninger. Hvis du vil fiske i private søer eller åer, kræver det desuden et særligt fiskekort, som kan købes på www.dagkort.dk. Bemærk, at der nogle steder kan være fiskeforbud.
Læs mere
Mindstemål og fredningstider
I fiskeriloven er fastsat mindstemål og fredningstider for visse typer fisk og krebs. Hvis fisk bliver fanget i deres fredningstid eller de ikke opfylder mindstemålet skal de udsættes igen. Både mindstemål og fredningstider reguleres løbende, og det er op til lystfiskeren at holde sig orienteret.
|
Fredningstider:
|
|
|
|
Mindstemål:
|
|
|
Laks
|
16.11-15.01
|
|
|
Laks
|
60 cm
|
|
Ørred
|
16.11-15.01
|
|
|
Havørred
|
40 cm
|
|
Havørred
|
16.11-15.01
|
|
|
Bækørred
|
30 cm
|
|
Regnbueørred
|
16.11-15.01
|
|
|
Helt
|
36 cm
|
|
Stalling
|
15.03-15.05
|
|
|
Stalling
|
33 cm
|
|
Sandart
|
01.05-31.05
|
|
|
Gedde
|
40 cm
|
|
Helt
|
01.11-31.01
|
|
|
Sandart
|
50 cm
|
|
Gedde
|
01.04-30.04
|
|
|
Aborre
|
20 cm
|
|
Snæbel
|
01.01-31.12
|
|
|
Ål
|
45 cm
|
|
|
|
|
|
|