Sejerø

Solrige Sejerø - en times sejlads fra Havnsø - fredfyldt, men alligevel rig på oplevelser for den, der giver sig lidt tid til at opleve øens natur.
Vi udbyder 2 sommerhuse til udlejning på Sejerø - du kan klikke direkte herunder, eller finde dem under "søg på husid" vælg enten 17900 eller 17901 og se hvornår huset er ledigt.

Sejlturen fra Havnsø er i sig selv en oplevelse. Når man sejler ud af havnen, har man en fantastisk udsigt til Odsherreds kyststrækning med Vejrhøjbuerne i forgrunden. Herefter sejler man nordøst om den fredede og smukke Nekselø. Færgen anløber Sejerby, som er øens "hovedby" med havn, kirke, skole, brugsforening, kro og vandrerhjem. Den smukke, hvidkalkede kirke ved gadekæret er et besøg værd - der er åbent i dagtimerne, også til tårnet.